Bestil fly til: Aberdeen

Flyrejse

Bestillingsmuligheder:
Afgang og ankomster
Expense account
Rejsende:
Klasse:
Vis afgange:
???icelandair.amadeus.search.expenses.legend???

Aberdeen – Skotlands Rose

I Skotlands tredjestørste by, Aberdeen, er de meget stolte af denne betegnelse, da byen er fyldt med smukke parker og blomster, som flere gange har ført til, at byen har vundet konkurrencen Britain in Bloom. Imponerende arkitektur og spændende museer præger denne by, og byens overflod af kunst og kultur, dens fascinerende historie og et livligt socialt miljø er nok til at aflægge Aberdeen gentagne besøg. Icelandairs søsterselskab, Air Iceland, varetager disse korte flyruter med fly af typen Q400 Bombardier.

"Granitbyen" Aberdeen

Aberdeen kaldes også ofte for “Granitbyen”, fordi de smukke granitbygninger efter regnvejr stråler i solen.

Besøg Aberdeens berømte "Granite Mile" på Union Street, hvor man kan gå på opdagelse i over 800 butikker, restauranter og barer. Her kan der slappes af i de smukke blomstrende haver, når man vil holde en lille pause fra at udforske byen, smage på stedets mad og drikke, gå på indkøb og nyde alt det, som Aberdeen har at byde på. Efter byen er udforsket, kan dagen afsluttes med en spadseretur langs Aberdeens berømte guldkyst.

Borge og slotte, historiske bygninger og et fascinerende landskab

Dronning Victoria elskede dette område og med god grund. Her finder man nationalskatte som Duff House, som rummer en bemærkelsesværdig kunst- og møbelsamling, der er Leith Hall med omgivende grund, den imponerende Haddon Estate og Kinnaird Castle og fyrtårn, som nu er museum for skotske fyrtårne, og så er der naturligvis den vidunderlige natur og byerne i floddalen Royal Deeside samt området med Cairngorms nationalpark, som ligger lige uden for Aberdeen.  Fuldend din sightseeing ved at følge Skotlands eneste særlige borgrute (Castle Trail), hvor man finder hele 17 af Aberdeenshires mest berømte borge og slotte og kan nyde områdets spændende historie.

Besøg whiskydestillerierne, nyd deres udsøgte produkter og sig skål til den venlige lokalbefolkning, når du besøger og oplever Skotlands Rose.

Godt at vide

  • Der er året rundt 4 ugentlige flyvninger.
  • Flyruterne drives af Air Iceland med fly af typen Q400 Bombardier, som er mindre end Boeing-jetfly og uden underholdningssystem eller Wi-Fi under flyvningen. iPad Minis er tilgængelig om bord.
  • Aberdeen Airport i Dyce ligger ca. 16 km fra bymidten i Aberdeen.
  • Der kører regelmæssigt lufthavnsbusser i pendulfart fra Aberdeen Airport til centrum af Aberdeen, og turen varer ca. 35 minutter. Billetterne koster £ 2,70. Med taxi tager turen lidt over 25 minutter og koster ca. £ 15.
  • Der er gratis adgang til mange museer og udstillinger, f.eks. til Maritime Museum og til Aberdeen Art Gallery.
  • Det fredede naturområde Royal Deeside er hjemsted for Braemar Highland Games, og det er også kongefamiliens feriested og berømt for de smukke landskaber.
  • Der kan let arrangeres transport, når man skal til området Royal Deeside mod vest, Dunnottar Castle mod syd, de gyldne strande mod nord og whiskyprovinsen i den nordvestlige del.