Bestil fly til: Belfast

Flyrejse

Bestillingsmuligheder:
Afgang og ankomster
Expense account
Rejsende:
Klasse:
Vis afgange:
???icelandair.amadeus.search.expenses.legend???

Belfast, Nordirlands hovedstad, er rig på kultur, har et livligt natteliv, en utrolig rig historie, og lyden af levende irsk folkemusik strømmer gennem døre og vinduer på byens mange pubber.

Icelandair flyver til Belfast fra 1. juni 2017, op til tre gange om ugen, tirsdag, torsdag og søndag.

Flyvningen sker i samarbejde med Air Iceland med et Q400-fly.

Titanic og Belfast

Blandt de mest populære attraktioner i Belfast er historien om RMS Titanic, der blev bygget på det dengang største skibsværft i verden, hvilket ikke er overraskende, da Belfast var en fremgangsrig industriby først i 1900-tallet.

Der er mange attraktioner forbundet med Titanic i Belfast, men den måske mest imponerende er en multimedieudstilling, der viser skibets historie, og hvordan det blev bygget. Der er endda en restaurant, som tilbyder præcis det samme måltid, som blev serveret om bord den sidste aften. I "Titanic-kvarteret" langs med floden Lagan ligger nye elegante bygninger, som i hastigt tempo afløser de gamle skibsværfter.

Guinness og gælisk

Det gamle Irland er imidlertid ikke langt væk i den moderne by Belfast. Den traditionelle folkemusik lever i bedste velgående, og det gamle sprog gælisk kan ses på skilte og sommetider høres i gaderne. Gælisk fik en opblomstring i 60'erne, og ca. 4,4 % af den irske befolkning taler gælisk i dag.

Det anbefales stærkt at aflægge et besøg på en af de talrige gammeldags pubber, hvor man kan nyde en klassisk "pint of stout" og en hjemmelavet oksegryderet. Byen er fuld af interessante steder, hvor man kan spise, så hvis oksegryderet ikke er ens yndlingsmad, er det ikke svært at finde en anden velsmagende ret.

St. George's Market afholdes hver weekend i en charmerende victoriansk bygning og blev kåret til det bedste indendørs marked i Storbritannien i 2014. Der har været afholdt marked der lige siden 1608, og blandt de udstillede varer finder man friske fiske og skaldyr, kunsthåndværk og antikviteter. 

Godt at vide

  • Icelandair flyver til George Best Belfast City Airport, der ligger kun 5 km fra byens centrum.
  • Shopping i Belfast er uhyre bekvemt med mange gader, hvor der ligger den ene forretning efter den anden. Derudover er der to indkøbscentre, og de utallige markeder er alle inden for gåafstand fra hinanden.
  • For flere oplysninger: http://visitbelfast.com