Bestil fly til: Billund

Flyrejse

Bestillingsmuligheder:
Afgang og ankomster
Expense account
Rejsende:
Klasse:
Vis afgange:
???icelandair.amadeus.search.expenses.legend???
Billund ligger midt i Jylland. Byen ligger umiddelbart vest for Horsens og Vejle og nordøst for transportcentrummet Esbjerg. Herfra kan man nemt rejse til et hvilket som helst sted i Danmark eller sydpå til Tyskland og resten af Europa.

Flyv med Icelandair til Billund. Byen og det omgivende område er en fremragende destination for hele familien – og herfra kan du rejse med bil, tog eller fly til en lang række europæiske byer.

Billund – LEGOs hjemby

Der er ingen tvivl om, at Billunds historie ville have været meget anderledes, hvis LEGO-klodsen aldrig var blevet opfundet og ingen havde tænkt på at opføre den originale LEGO-fabrik her. Forlystelsesparken Legoland åbnede i 1968 og er en af Danmarks mest populære turistattraktioner, der tilbyder hele familien en uforglemmelig oplevelse.

Næsten alt i Billund står i gæld til LEGO – selve byen, dens hoteller, turistbranchen og lufthavnen. Billund Lufthavn begyndte som en enkelt græsbelagt start- og landingsbane, der blev anlagt i 1964 med det formål at betjene fragtfly til LEGO-fabrikken. I dag er den et af Danmarks travleste fragtanlæg og en af landets største lufthavne, der betjener både rute- og charterfly med forbindelser til over 15 europæiske destinationer.

… men ikke blot Legoland

Selvom de fleste flyver til Billund for at skifte fly eller tage videre med tog eller bus eller køre et andet sted hen, så er byen og dens landlige omgivelser oversået med små charmerende landsbyer, der er så klassisk danske, som de kan blive. Ud over Legoland omfatter områdets utallige attraktioner familieresortet Lalandia, museet Karensminde, Vikingecentret i Jelling (opført på FN's Verdensarvsliste), Skulpturpark Billund samt Fuchsiahaven i Uhre. Billund er også den perfekte base, hvis du vil udforske Vejle, Horsens og Esbjerg. Hvis du er glad for golf, kan du prøve kræfter med en af de mange golfbaner i og omkring Billund – de bedste er Vejle Fjord Golfklub, Varde Golfklub og Jelling Golfklub.

Godt at vide

  • Lufthavn: Billund Lufthavn (BLL) ligger umiddelbart uden for byen og ikke langt fra selve Legoland. Der afgår jævnligt busser fra lufthavnen til alle større byer i Danmark, ligesom der hyppigt afgår busser mellem lufthavnen og Billund by.