Bestil fly til: Zürich

Flyrejse

Bestillingsmuligheder:
Afgang og ankomster
Expense account
Rejsende:
Klasse:
Vis afgange:
???icelandair.amadeus.search.expenses.legend???
Direkte flyvninger til Zürich hver uge. Flyvninger til Zürich afgår to gange om ugen fra den internationale lufthavn Keflavik i Island.

Reserver din flyvning til Zürich i dag med Icelandair.

Den nye rute lader passagerer flyve fra Icelandairs destinationer i Nordamerika såsom Toronto eller New York til Zürich med en gennemsnitlig forbindelsestid på én time.

Zürich – en by med rigdom og skønhed

Bank- og forretningsverdenen er som regel det første, man kommer i tanker om, når man tænker på Zürich. Rejsende til Zürich vil dog opdage en smuk by i hjertet af Schweiz mellem Alperne og søen Zürichsee. Selvom Zürich er blandt de største finanscentre i verden, har byen forvandlet sig radikalt i løbet af de seneste år og udgør et vigtigt knudepunkt for turisme i de nordlige alper. Byen summer nu af liv og er et vigtigt centrum for kunst og kultur i Europa.

Zürich – brostensbelagte gader, billedskønne bygninger og smukke landskaber

Folk, der rejser til Schweiz, vil sætte pris på at gå rundt i de brostensbelagte gader i Altstadt, Zürichs gamle bydel, der ligger på bredden af Limmat-floden ved sammenløbet af Zürichsee. Den gamle bydel er spækket med ældgamle maleriske bygninger såsom Fraumünster-kirken og barokslottet Zunfthaus zur Meisen. Zürich er hjemsted for nogle af Europas rigeste kunstgallerier og museer, bl.a. Kunsthaus Zürich, som man ikke bør gå glip af. Besøgende kan beundre den imponerende udsigt over Zürich fra Üetliberg, byens højeste punkt (850 m), der kan nås med tog fra hovedbanegården.

Zürich – en by med et pulserende natteliv

Zürich er måske nok Europas forretnings- og finanshovedstad om dagen, men nattelivet er overraskende levende og alsidigt. Zürichs natteliv har noget for enhver smag med et udvalg af fine restauranter, teatre og et pragtfuldt operahus, mens områder såsom Niederdorf i den gamle bydel er spækket med populære restauranter, livlige barer og værtshuse. I løbet af de seneste år har distrikt 5, der i folkemunde kaldes "Züri-West", udviklet sig til at blive Zürichs forlystelsescentrum for unge mennesker, og området sammenlignes ofte med Berlins Prenzlauer Berg eller Mitte.

Godt at vide

  • Flyvninger til Zürich med Icelandair lander i Zürichs lufthavn i Kloten, der ligger omtrent 10 km fra selve byen. Der går tog fra lufthavnen til centrum.
  • Shopping: Zürichs mest berømte og mest populære indkøbsgade er uden tvivl Bahnhofstrasse. Der findes også mange forretninger og småbutikker i de omgivende gader i den gamle bydel.
  • Yderligere oplysninger om rejser til Zürich fås på zuerich.com eller myswitzerland.com.