Et nyt indenrigsflyselskab

Et nyt indenrigsflyselskab

1996

"Der skete væsentlige ændringer af indenrigsruterne i midten af 1990'erne. Markedet blev åbnet i 1997. Indtil da havde regeringen anvendt et system med særlige licenser til at styre den indenlandske kommercielle luftfart. Icelandair forberedte sig til ændringerne ved at oprette et nyt selskab, specielt rettet mod indenrigsruter. Flugfélag Nordurlands og Icelandairs nationale flyselskab blev lagt sammen, så de dannede et uafhængigt datterselskab under Icelandair. Flugfélag Íslands, det fjerde selskab med det navn, gjorde nu sit indtog på markedet.
"

Der udbrød en priskrig på de meste populære ruter, efter at markedet var blevet åbnet op, og priserne faldt med op til 40 %, mens antallet af passagerer kun steg med 20 %. At skulle køre med tab som disse betød, at nogle flyselskaber forsvandt fra markedet. Flugfélag Íslands gjorde alt, hvad de kunne for at forbedre effektiviteten og dermed køre videre. Arbejdsstyrken blev reduceret, og der blev ikke længere udstedt billetter. Passagererne begyndte gradvist at booke deres sæder via internettet, og disse tiltag var så effektive, at selskabets indenrigsflyvninger havde et overskud på 1,7 mio. USD i 2002.

Passagertallet nåede op på 400.000 i 2006. Destinationerne var Akureyri, Egilsstadir, Ísafjörður, Westman-øerne, Færøerne og de grønlandske byer Kulusuk, Narsassuak og Nuuk samt Reykjavik. Der var også fly fra Akureyri til Grímsey, Thórshöfn og Vopnafjördur. I 2007 bestod indenrigsflåden af seks Fokker 50-fly, to DASH 8-100-fly og et Twin Odder-fly.