14.09.2011 11:06

Fra maj 2012 kan Icelandair føje endnu en nordamerikansk destination til de øvrige otte når ruten til Denver åbner.

Fire gange om ugen, nemlig tirsdag, torsdag, lørdag og søndag, letter Icelandair fra Keflavik for at lande i Denver, Colorado ca. syv en halvtime senere. Icelandair servicerer således ni nordamerikanske destinationer og Denver bliver helårs destination fra rutens start. Afgang fra Keflavik er kl. 16.45 islandsk tid og ankomst i Denver kl. 18.40 lokaltid.

"Icelandair kan fejre75-års fødselsdag næste år og det bliver jo ekstra stort med det mest omfattende rutenet og fartplan i selskabets historie. Det er jo en kendt sag, at vi har haft mange udfordringer i nyere tid i form af finanskrise, vulkanudbrud og stigende brændstofpriser. Icelandairs medarbejdere, både hjemme i Island og ude i verden, har været ukuelige og tacklet førnnævnte udfordringer med gåpomod og professionalisme og Icelandair er klar til yderligere vækst." siger Birkir Hólm Gudnason, CEO Icelandair.

Birkir tilføjer: "Denver er en spændende destination både sommer og vinter. Byen ligger ved foden af Rocky Mountains med noget af verdens bedste skiløb, hvor meget kendte Aspen ligger fire timers kørsel fra Denver og mindst ligeså kendte Vail nåes på to timer. Der er 300 solskinsdage om året og så har Denver et rigt og mangfoldigt kulturliv for blot at nævne nogle få ting. Yderligere er Denver et vigtigt centrum for transport og lufthavnen er USAs fjerdestørste".

Icelandairs flyflåde øges i sommeren 2012 og selskabet vil operere med 16 fly alle af typen Boeing 757, hvilket er to fly mere end i år og forventet passagertal i 2012 er 2 mio.

Det er med ruten til Denver, som med de øvrige nordamerikanske destinationer, hvilket vil sige, at Icelandairs eftermiddagsfly fra Skandinavien passer med forbindelserne videre over Atlanten.Man kan vælge at fortsætte efter et kort flyskift i Keflavik eller man kan blive i Island en eller flere dage inden rejsen fortsætter over atlanten uden ekstra omkostninger i billetprisen.

Icelandair har eksisteret i over 70 år og har otte destinationer i Skandinavien: København og Billund i Danmark, Stockholm og Göteborg i Sverige og Oslo, Bergen, Stavanger og Trondheim i Norge. I nordamerika flyver Icelandair til New York, Boston, Minneapolis, Orlando, Seattle, Washington D.C., Denver i USA og Toronto og Halifax, de to sidstnævnte i Canada. Se alle destinationer på icelandair.com.

EmediateAd