Pingdom Check
10/02/2015 | 12:00 AM

Icelandair øger på ruten til Portland, Oregon fra maj 2016

Icelandair øger på ruten til Portland, Oregon fra maj 2016 med tre ugentlige afgange frem til vinterpausen i midten af oktober.

Med udvidelsen af ruten til farverige Portland understreger Icelandair vigtigheden af den nordamerikanske vestkyst, som er i forvejen er godt dækket ind med ruterne til Seattle og altså Portland i USA og Vancouver i Canada.

Icelandair ligger i det hele taget ikke stille selvom vintersæsonen nærmer sig: Som tidligere annonceret indledes codesharesamarbejde med Alaska Airlines fra 1. november, hvilket giver Icelandairs passagerer endnu flere destinationer at vælge i mellem i det nordamerikanske. Med andre ord, et stort og meget varieret udbud på den anden siden af Atlanten via Island.

Medlemmer af Icelandairs bonusprogram Saga Club optjener bonuspoints på rejser med Alaska Airlines, hvilket træder i kraft allerede 1. oktober.

Man kan, uden ekstra billetomkostninger, få to-rejser-i-en med en Icelandair Stopover i Island i på vej over Atlanten og få Island med i oplevelsen. Man kan blive i Island og bestemmer selv om det skal være på ud- eller hjemrejse.

Icelandair har 42 destinationer, her af 16 destinationer i Nordamerika: Boston, Washington D.C. New York (JFK og Newark), Orlando, Minneapolis/St. Paul, Denver, Seattle, Anchorage, Portland, og Chicago (fra marts 2016) i USA. Toronto, Halifax, Vancouver, Edmonton og Montréal (fra maj 2016) i Canada.