06.03.2014 12:05

Onsdag 5. marts åbner Icelandair sin tredje canadiske destination, nemlig Edmonton og ruten bliver et helårsbekendskab fra starten.

Fra 5. marts 2014 letter første Icelandairfly fra Island til Edmonton i Canada. Ruten, som oprindeligt var tænkt som sæsonrute, blev hurtigt opgraderet til helårsrute da responsen på åbningen var meget positiv. Icelandairs fartplan i 2014 er i det hele taget den største og mest ambitiøse i selskabets historie og forventet passagertal i 2014 er 2.6 mio mod knap 2.3 mio i 2013.

Icelandair er vokset betragteligt de seneste fem år og sat i perspektiv betyder det, at 2014 fartplanen er dobbelt så stor som i 2009.

Icelandair har nu fire destinationer i Canada: To helårsruter, Toronto og Edmonton og to sæsonruter, Halifax og Vancouver – sidstnævnte rute er også ny og åbner i maj 2014.