Island kvalificerer sig til EM slutrunden 2016

For første gang i islandsk fodboldhistorie, har det islandske herrelandshold i fodbold kvalificeret sig til en stor turnering. Efter nederlag til Kroatien i 2013, som udelukkede landet for at deltage i VM slutrunden i Brazilien i 2014, er det islandske hold tilbage med fuld styrke. Landsholdet er under kyndig ledelse af landstræner svenske Lars Lagerbäck og assistenttræner Heimir Hallgrímsson, hvilket har betydet at holdet har genvundet kampånden ved at slutte på 2. pladsen i gruppen og dermed sikre sig adgang til slutrunden i Frankrig, oven i købet med to kampe tilbage. Som om det ikke er nok, har islændingene også slået fodboldgiganterne Holland to gange, hjemme og ude, og både Tyrkiet og Tjekkoslovakiet på hjemmebane.

Holdet som stiller op i EM 2016, kan mønstre spillere som har været aktive og faste spillere for adskillige store klubber i Europa. Spillere som Gylfi Sigurdsson, Kolbeinn Sigthórsson og selvfølgelig Eidur Smári Gudjohnsen, tidligere Chelsea FC og FC Barcelona.

Interessante islandske fodboldfacts:

  • Island har et befolkningstal på 330.000 og er den mindste nation som har kvalificeret sig til en EM slutrunde. Inden Island var det Slovenien, som havde titlen som mindste nation, med ca 1.989.000 indbyggere.
  • Det islandske landshold kælenavn er „strákarnir okkar“ som betyder „vores drenge“. Tilsvarende kaldes dameholdene „stelpurnar okkar“ som er „vores piger“.
  • I september 2015 spillede Island mod Holland i Amsterdam. Ca 3.000 tilhængere fløj fra Island for at heppe på „vores drenge“ mod Oranje. Det svarer ca til 1% af hele Islands befolkning.
  • Der gættes på, at ca 10% af den islandske befolkning vil følge med til Frankrig.
  • I 2009, var der registreret ca. 19.200 aktive fodboldspillere i Island, ifølge statistikker fra det islandske fodboldforbund.
  • Det islandske landshold består af spillere der har spillet sammen nærmest altid siden ungdomsårene. Kernen i EM truppen har også været sammen på landskamp niveau siden U17.
  • I et interview til en lokal avis siger Eidur Smári Gudjohnsen, at han ikke har forventet, at det islandske herrelandshold på noget tidspunkt ville nå til en slutrunde i en stor turnering mens han er aktiv. Faktum er, at Eidurs „fodboldpensionisttilværelse“ er sat på stand by så han være en del af dette historiske øjeblik.
  • Assistenttræner Heimir Hallgrimsson har deltidsjob som tandlæge i hans hjemby på Vestmannaøerne.
  • Den 26. April 1996, under en venskabskamp mod Estland i Tallinn, blev den dengang 17årige Eidur Smári Gudjohnsen skiftet ind i anden halvleg i stedet for hans fra Arnór Gudjohnsen. Det er den eneste gang de to delte bænk da Eidur blev skadet umiddelbart efter og først var klar til at spille igen da hans fars internationale karriere sluttede.

ISLANDS RESJE TIL EM 2016

Islands første fodboldstjerner

Til trods for at fodbold har været en populær sport i Island siden den spæde begyndelse i 1890erne, har det islandske landshold ikke været den store succes indtil for nylig. Før 2000 har Island kun været leveringsdygtig i ganske få anstændige spillere, der havde format nok til at begå sig som professionelle fodboldspillere.

Albert Gudmundsson var Islands første fodboldspiller der spillede på professionelt niveau. I 1944 flyttede han til Glasgow i Skotland hvor han spillede for Rangers i krigsårene. Efter et kort eventyr i Glasgow flyttede Albert til London, hvor han spillede for Arsenal i England, stadig på amatørniveau. I 1947 blev Gudmundsson den første islænding der blev professionel fodboldspiller og det skete der han skrev kontrakt med Nancy i Frankrig og senere AC Milan i Italien

Ásgeir ”Sigi” Sigurvinsson er generelt betragtet som en af de bedste fodboldspillere Island nogensinde har ”produceret”. Han havde en succesfuld karriere i Tyskland og i 1984 var han med til at vinde Bundesligaen for Stuttgart for første gang i 32 år og blev nomineret som ”årets spiller”.

Andre bemærkelsesværdige spillere fra den sidste halvdel af det 20. århundrede inkluderer Pétur Pétursson, Gudni Bergsson, Atli Edvaldsson og Arnór Gudjohnsen – Eidur Smári Gudjohnsens far.

En ny start

I begyndelsen af 2000 indså det islandske fodboldforbund at det var nødvendigt at starte helt for fra. I 2002 blev der formuleret en helt ny strategi forhold til træneruddannelsen og Island fik langt om længe A og B licenser fra UEFA.

Næste vigtige skridt var opførelsen af indendørs træningsfaciliteter. Med et Island som red på en økonomisk optursbølge var der midler til at bygge både inden- og udendørs træningsanlæg i høj kvalitet som kunne benyttes hele året. Det betød, at ungdomsholdene kunne træne uden afbrydelser til trods for hårde vintre og våde somre.

Fodboldforbundets strategi begyndte at vise resultater. U21 landsholdet nåede finalen i EM i 2011 der blev afholdt i Danmark. Kernen i det hold var det der senere skulle blive til A landsholdet. Det er det hold der repræsentere Island til EM 2016.

Fremgangen for ”the Indoor Kids”

Langerbäck og Hallgrímsson ansættelse i 2011 var vendepunktet for islandsk fodbold. Umiddelbart efter hans ankomst, meddelte Lagerbäck at hans ambition var, at bringe holdet til VM i Brasilien i 2014. Selvom der var generel opbakning i befolkningen, synes de fleste dog, at det var en noget dristig udmelding, men Island endte alligevel på en anden plads i kvalifikationsrunden, kom til play off kampene, men blev slået ud af Kroatien.

I 1946 slog Icelandair sig sammen med landsholdet og fløj holdet til Skotland, hvor de spillede en serie på seks kampe, som blev betragtet som de første internationale udekampe. Siden da har Icelandair været med landsholdet hele vejen på deres eventyrlige rejse, som har bragt Island til EM slutrunden i 2016.

Islands kampe ved EM 2016

Island - Portugal

Tir 14.jun

på Geoffroy - Guichard Stadion

i Saint - Etienne

Resultater: 1 - 1

Island - Ungarn

Lør 18.jun

på Stade Vélodrome Stadion

i Marseille

Resultater: 1 - 1

Island - Østrig

Ons 22.jun

på Stade de France Stadion

i Saint - Denis

Resultater: 2 - 1

Island - England

Man 27. jun

på Stade de Nice Stadion

i Nice

Resultater: 2 - 1

Island - Frankrig

Søn 3.jul

på Stade de France Stadion

i Saint - Denis

Resultater: 2 - 5

Højdepunkter fra Islands fodboldhistorie

Til trods for manglende tradition, er islændingene stolte er de succesfulde øjeblikke i islandsk fodboldhistorie. Her er højdepunkterne:

  • 5. juni 1975: Island slår Østtyskland 2-1 hjemme
  • 5. september 1998: Island spiller uafgjort 1-1 mod Frankrig hjemme i kvalifikationen til EM 2000
  • 18. august 2004: Island slår Italien 2-0 i en venskabskamp hjemme
  • 13. oktober 2014: Island slår Holland 2-0 hjemme i kvalifikationen til EM 2016.
  • 3. september 2015: Island slår Holland igen i kvalifikationen til EM 2016, denne gang 1-0 og ude.
  • 6. september 2015: Island spiller uafgjort 0-0 mod Kazakhstan hjemme. Kampen var begivenhedsløs, men vil altid være en del af Islands fodboldhistorie: Resultaterne var gode nok til at komme til EM slutrunde 2016

Islands EM-trup

Nr. Navn Fødselsår Tid på landsholdet Antal kampe Antal mål Klub
1 Hannes Þór Halldórsson 1984 2011-2016 38 Bodö/Glimt
12 Ögmundur Kristinsson 1989 2014-2016 11 Hammarby
13 Ingvar Jónsson 1989 2014-2016 5 Sandefjord
2 Birkir Már Sævarsson 1984 2007-2016 62 1 Hammarby
6 Ragnar Sigurðsson 1986 2007-2016 61 2 FK Krasnodar
14 Kári Árnason 1982 2005-2016 52 2 Malmö FF
23 Ari Freyr Skúlason 1987 2009-2016 43 OB
3 Haukur Heiðar Hauksson 1991 2015-2016 7 AIK
5 Sverrir Ingi Ingason 1993 2014-2016 8 2 KSC Lokeren
19 Hörður Björgvin Magnússon 1993 2014-2016 5 AS Cesena
4 Hjörtur Hermannsson 1995 2016 3 IFK Gautaborg
17 Aron Einar Gunnarsson 1989 2008-2016 64 2 Cardiff City FC
20 Emil Hallfreðsson 1984 2005-2016 55 1 Udinese Calcio
8 Birkir Bjarnason 1988 2010-2016 52 8 FC Basel
7 Jóhann Berg Guðmundsson 1990 2008-2016 52 5 Charlton Athletic FC
10 Gylfi Þór Sigurðsson 1989 2010-2016 44 14 Swansea City FC
18 Theódór Elmar Bjarnason 1987 2007-2016 30 AGF
16 Rúnar Már Sigurjónsson 1990 2012-2016 11 1 GIF Sundsvall
21 Arnór Ingvi Traustason 1993 2015-2016 9 4 IFK Norrköping
22 Eiður Smári Guðjohnsen 1978 1996-2016 88 26 Molde
9 Kolbeinn Sigþórsson 1990 2010-2016 44 22 FC Nantes
11 Alfreð Finnbogason 1989 2010-2016 37 8 FC Augsburg
15 Jón Daði Böðvarsson 1992 2012-2016 26 2 FC Kaiserslautern

Og de tre trænere:
Lars Lagerbäck
Heimir Hallgrímsson
Guðmundur Hreiðarsson